Dommer 8:17-20 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Bagefter drog han til Penuel, hvor han rev byens vagttårn ned og dræbte samtlige mandlige indbyggere.

18. Derpå spurgte han Zeba og Salmunna: “Hvordan så de mænd ud, som I dræbte ved Tabor?”“De lignede dig, og de så begge to ud som kongesønner,” svarede de.

19. “Så var det mine egne brødre!” udbrød Gideon. “Jeg sværger, at hvis I havde skånet dem, ville jeg have skånet jer.”

20. Så sagde han til sin ældste søn Jeter: “Kom her hen og hug de to konger ned!” Men Jeter, der endnu kun var en stor dreng, havde ikke mod til det.

Dommer 8