1. De efraimitiske ledere var imidlertid utilfredse og rettede en skarp kritik mod Gideon. “Hvorfor ventede du med at sende bud efter os, til midjanitterne var besejret?” spurgte de.
2. Gideon svarede: “Den smule, jeg og min klan har gjort, er ikke noget i sammenligning med jeres heltedåd!
3. Lod Gud jer ikke fange de to midjanitiske hærførere Oreb og Zeʼeb? Hvad I opnåede mod slagets afslutning, har langt større betydning, end hvad vi foretog os i begyndelsen.” Da efraimitterne hørte det, var de ikke vrede længere.
4. Derpå satte Gideon over Jordanfloden med sine 300 mand, som ikke havde opgivet at forfølge fjenden, selv om de var trætte og udmattede.
5. Da de nåede Sukkot, sagde Gideon til byens ledere: “Giv venligst mine krigere noget at spise. Vi er udmattede af at jagte midjanitterkongerne Zeba og Salmunna.”
6. Men byens ledere svarede: “Fang først Zeba og Salmunna. Så skal vi nok give jer noget at spise.”
7. Da sagde Gideon: “Når Herren har udleveret Zeba og Salmunna til mig, vender jeg tilbage og slår jer alle sammen med ørkentjørne og tidsler.”
8. Så fortsatte de videre til Penuel, men der gav man samme svar som i Sukkot,
9. hvorpå Gideon sagde til dem: “Når vi har sejret, vender vi tilbage og river jeres vagttårn ned.”
10. I mellemtiden var Zeba og Salmunna nået frem til Karkor med de 15.000 mand, der var tilbage af den forenede hær fra øst. 120.000 var faldet for sværdet.