2. Herren sagde nu til Gideon: “Du har alt for mange krigere med dig. Hvis jeg lader jer alle kæmpe mod midjanitterne, vil I bare selv tage æren og prale af, at I overvandt fjenden i egen kraft.
3. Derfor skal du sige til dem: Hvis nogen af jer er bange, må I gerne gå hjem!” Da gik 22.000 af mændene hjem, så der kun var 10.000 tilbage.
4. Men Herren sagde til Gideon: “I er stadig alt for mange! Før mændene ned til kilden, så vil jeg vise dig, hvem der skal følge dig i krigen, og hvem du skal lade blive tilbage.”
5. Så førte Gideon mændene ned til kilden, og Herren sagde til ham: “Dem, der drikker ved at lægge sig på maven og labbe vandet i sig som en hund, skal du skille ud fra dem, der lægger sig på knæ for at drikke.”
6. Det viste sig, at 300 af mændene labbede vandet i sig som en hund. Resten lagde sig på knæ og drak normalt ved at føre hånden til munden.
7. “Med disse 300 mænd vil jeg redde jer og besejre midjanitterne,” sagde Herren til Gideon. “Send alle de andre hjem!”
8. Så sendte Gideon de øvrige mænd hjem, men bad dem efterlade deres proviant og vædderhorn.
9. Om natten, mens midjanitterne sov trygt i deres lejr nede i dalen, sagde Herren til Gideon: “Stå op! Tag dine mænd og gå til angreb på midjanitterne, for jeg vil give dig sejr over dem.
17-18. Så forklarede han dem sin slagplan.“Når vi har placeret os rundt om deres lejr,” sagde han, “og mændene i min gruppe støder i hornene, skal I gøre det samme i de to andre grupper og råbe: For Herren og for Gideon!”
19. Samme nat kort efter det første vagtskifte nåede Gideon og hans 100 mænd udkanten af midjanitternes lejr. Pludselig stødte de i hornene og knuste lerkrukkerne, så faklerne lyste op i natten.
20. Mændene i de andre grupper fulgte straks deres eksempel. Med højre hånd holdt de hornene for munden, mens de holdt faklerne løftet i venstre hånd. Så råbte de: “Til kamp for Herren og for Gideon!”
21. Mens de blev stående på deres poster rundt om lejren, iagttog de, hvordan de midjanitiske krigere fór forvirret rundt og råbte og skreg.
22. Så snart Gideons mænd havde stødt i hornene, havde Herren nemlig bragt forvirring blandt fjendens hærafdelinger, så de begyndte at hugge hinanden ned fra den ene ende af lejren til den anden. De, som ikke blev dræbt, flygtede til Bet-ha-Shitta i retning af Serera, tæt ved Abel-Mehola over for Tabbat.
23. Derefter sendte Gideon bud efter mændene fra Naftalis, Ashers og Manasses stammer, for at de skulle sætte efter den flygtende hær.
24. Han sendte også bud til Efraims højland: “Kom ned og kæmp mod midjanitterne. Besæt vadestederne langs Jordanfloden helt til Bet-Bara, så de ikke kan flygte over floden.” Efraimitterne gjorde, som der blev sagt.
25. De tog to midjanitiske hærførere Oreb og Zeʼeb til fange. Oreb blev dræbt ved den klippe, som er blevet opkaldt efter ham. Zeʼeb blev dræbt ved vinpersen, der har fået navn efter ham. Derefter overbragte nogle af mændene de to hærføreres hoveder til Gideon på den vestlige side af Jordanfloden, mens resten genoptog forfølgelsen af midjanitterne.