20. Himlens kræfter kæmpede for os,tordnede og lynede mod Siseras hær.
21. Kishons vand svulmede med stormflods styrke,den gamle bæk fejede fjenden væk.Fat mod, min sjæl,løb frem med styrke.
22. Da hamrede hingstenes hove,i galop fór de frem.
23. “Forbandet være dem, der holdt sig tilbage!”sagde Herrens engel.“De kom ikke Herren til hjælpimod hans vældige fjender.”
24. Velsignet blandt kvinder er Jael,kenitten Hebers kone.Hun er den mest velsignedeaf alle kvinder, der bor i telte.
25. Sisera bad om vand,men Jael gav ham mælk,tykmælk i en fornem skål.
26. Hun holdt en teltpløk i venstre hånd,en hammer i højre.Hun hamrede pløkken gennem Siseras tinding,hun gennemborede hans hoved.
27. Han lå død mellem benene på hende.En fældet fjende—stendød.
28. Siseras mor venter ved vinduet,hun spejder gennem gitteret:“Hvorfor kommer han dog ikke?Hvornår hører vi hestenes hove?”
29. En hofdame giver hende et svar,det samme, hun selv har tænkt:
30. “Krigsbyttet skal nok deles,en pige eller to til hver kriger,prægtige klæder til Siseraog smukt broderet tøj til hans mor.”