5. Israelitterne levede altså side om side med kanaʼanæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne,
6. og de blandede sig med dem ved at lade deres sønner og døtre gifte sig ind i deres familier, og de dyrkede deres guder.
7. Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. De vendte sig fra Herren, deres Gud, og dyrkede i stedet afgudsbilleder af Baʼal og Astarte.
8. Da blussede Herrens vrede op imod Israel, og han tillod kong Kushan-Rishatajim af Aram-Naharajim at besejre dem, så de var underkastet hans herredømme i otte år.
9. Men da Israels folk råbte til Herren om hjælp, sendte han en befrier, nemlig Otniel, der var søn af Kalebs yngre bror, Kenaz.
10. Herrens Ånd kom over ham, og han blev befrier i Israel. Han gik til angreb mod kong Kushan-Rishatajim og besejrede ham ved Herrens hjælp.
11. De næste 40 år var der fred i landet, indtil Otniel døde.