3. De folk, som var tilbage i landet, var: filistrene i deres fem byer, kanaʼanæerne, sidonierne og hivvitterne i Libanons bjerge fra Baʼal-Hermon til Lebo-Hamat.
4. Dem ville Herren bruge til at sætte den nye generation af israelitter på prøve for at se, om de ville adlyde de befalinger, han havde givet deres forfædre gennem Moses.
5. Israelitterne levede altså side om side med kanaʼanæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne,
6. og de blandede sig med dem ved at lade deres sønner og døtre gifte sig ind i deres familier, og de dyrkede deres guder.
7. Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. De vendte sig fra Herren, deres Gud, og dyrkede i stedet afgudsbilleder af Baʼal og Astarte.
8. Da blussede Herrens vrede op imod Israel, og han tillod kong Kushan-Rishatajim af Aram-Naharajim at besejre dem, så de var underkastet hans herredømme i otte år.