5. “Om natten omringede nogle af byens mænd huset i den hensigt at slå mig ihjel, og de voldtog min medhustru, indtil hun døde.
6. Derefter skar jeg hendes lig i 12 stykker og sendte stykkerne ud til Israels 12 stammer for at vise, hvilken afskyelig forbrydelse disse israelitter havde begået.
7. Nu må det være op til forsamlingen her at beslutte, hvad der skal gøres.”
12. Så sendte man delegationer ud til hele Benjaminstammens område med følgende besked: “Hvad er det dog for en skamløs handling, der er blevet begået hos jer?
13. Udlever de onde mænd fra Gibea til os, så vi kan henrette dem og på den måde udrydde det onde fra Israels midte.” Men benjaminitterne ville ikke høre på dem.
16. I hæren var der 700 udvalgte, venstrehåndede skarpskytter, der med deres stenslynger kunne ramme plet hver eneste gang.
17. Over for dem stod de 400.000 krigere fra de øvrige stammer.
18. Før slaget gik israelitterne til Betel for at rådspørge Gud. “Hvilken stamme skal danne fortrop i slaget mod benjaminitterne?” spurgte de. Herren svarede: “Judas stamme skal gå forrest.”
21. men benjaminitterne stormede ud af byen og dræbte den dag 22.000 israelitter.
25. Men denne gang gik det ikke meget bedre, for benjaminitterne dræbte yderligere 18.000 krigere.
26. Da gik hele hæren op til Betel. De græd og fastede indtil aften og bragte brænd- og takofre til Herren.