13. Udlever de onde mænd fra Gibea til os, så vi kan henrette dem og på den måde udrydde det onde fra Israels midte.” Men benjaminitterne ville ikke høre på dem.
14-15. I stedet samlede de en hær på 26.000 mand og sendte hæren til Gibea for at hjælpe byens 700 våbenføre mænd imod den israelitiske hær.
16. I hæren var der 700 udvalgte, venstrehåndede skarpskytter, der med deres stenslynger kunne ramme plet hver eneste gang.
17. Over for dem stod de 400.000 krigere fra de øvrige stammer.
18. Før slaget gik israelitterne til Betel for at rådspørge Gud. “Hvilken stamme skal danne fortrop i slaget mod benjaminitterne?” spurgte de. Herren svarede: “Judas stamme skal gå forrest.”
19-20. Tidligt næste morgen drog hæren af sted og slog lejr tæt ved Gibea. Derfra gik de til angreb mod byen,
21. men benjaminitterne stormede ud af byen og dræbte den dag 22.000 israelitter.
22-24. Da gik israelitterne op til Betel og græd for Herrens ansigt indtil aften. “Skal vi fortsætte kampen imod benjaminitterne, som dog er en del af vores eget folk?” spurgte de. Herren svarede: “Ja, gå i kamp imod dem igen!”Så opmuntrede israelitterne hinanden og gjorde klar til at fortsætte kampen samme sted næste dag.
25. Men denne gang gik det ikke meget bedre, for benjaminitterne dræbte yderligere 18.000 krigere.
26. Da gik hele hæren op til Betel. De græd og fastede indtil aften og bragte brænd- og takofre til Herren.
27-28. På det tidspunkt var Guds Ark flyttet til Betel, og Pinehas, en efterkommer af Arons søn Eleazar, var præst ved helligdommen. Israelitterne spurgte atter Herren: “Skal vi fortsætte kampen imod benjaminitterne?” Herren svarede: “Fortsæt! I morgen vil jeg give jer sejr over dem.”
29. Så lagde en del af israelitterne sig i baghold på markerne rundt om byen.