1. Da samledes alle Israels mænd—fra Dan i nord til Beʼersheba i syd og fra Gilead i øst—for Herrens ansigt i Mitzpa.
2. Alle Israels stammeledere mødte op, og alle stammerne mønstrede tilsammen 400.000 bevæbnede krigere.
3-4. (Benjaminitterne hørte, at alle de andre stammer havde forsamlet sig i Mitzpa.)“Fortæl os nu, hvordan den forbrydelse gik til,” sagde folkets ledere til den myrdede kvindes mand.“Jeg og min medhustru ankom til Gibea i Benjamins land for at overnatte,” begyndte han.
5. “Om natten omringede nogle af byens mænd huset i den hensigt at slå mig ihjel, og de voldtog min medhustru, indtil hun døde.
6. Derefter skar jeg hendes lig i 12 stykker og sendte stykkerne ud til Israels 12 stammer for at vise, hvilken afskyelig forbrydelse disse israelitter havde begået.
14-15. I stedet samlede de en hær på 26.000 mand og sendte hæren til Gibea for at hjælpe byens 700 våbenføre mænd imod den israelitiske hær.
19-20. Tidligt næste morgen drog hæren af sted og slog lejr tæt ved Gibea. Derfra gik de til angreb mod byen,
22-24. Da gik israelitterne op til Betel og græd for Herrens ansigt indtil aften. “Skal vi fortsætte kampen imod benjaminitterne, som dog er en del af vores eget folk?” spurgte de. Herren svarede: “Ja, gå i kamp imod dem igen!”Så opmuntrede israelitterne hinanden og gjorde klar til at fortsætte kampen samme sted næste dag.
27-28. På det tidspunkt var Guds Ark flyttet til Betel, og Pinehas, en efterkommer af Arons søn Eleazar, var præst ved helligdommen. Israelitterne spurgte atter Herren: “Skal vi fortsætte kampen imod benjaminitterne?” Herren svarede: “Fortsæt! I morgen vil jeg give jer sejr over dem.”
40-41. men da de så sig tilbage mod byen fik de et chok, for byen var i brand, og fjenderne kom imod dem både fra syd og nord.
43-44. Et godt stykke øst for Gibea blev de indhentet, og mere end 18.000 af Benjamins krigere blev slået ihjel dér.