8. Næste morgen stod de igen tidligt op for at komme af sted. “Spis nu først,” insisterede svigerfaderen. “Så kan I tage af sted i eftermiddag.”
9. Samme eftermiddag, da levitten og hans medhustru og tjener gjorde klar til afrejsen, sagde svigerfaderen: “Det er ved at blive sent! Hvad med at blive endnu en nat, så vi kan hygge os sammen denne sidste aften? Så kan I tage af sted i morgen tidlig!”
10. Men denne gang var levitten fast besluttet på at tage af sted. Så han sadlede sine to æsler og red af sted sammen med sin medhustru i retning af Jebus, som nu hedder Jerusalem.
11. Det var sent på dagen, da de nåede til byen. “Vi kan ikke nå længere i dag,” sagde tjeneren. “Lad os overnatte i den her jebusitiske by.”
14. Så fortsatte de, indtil de kort efter solnedgang nåede Gibea, en landsby, som tilhørte Benjamins stamme,
15. og de standsede for at overnatte der. De satte sig til at vente på torvet, men ingen tilbød dem husly for natten.
16. Så kom en gammel mand forbi, der var på vej hjem fra arbejdet i marken. Han var efraimit, men boede nu i Gibea, skønt byen tilhørte Benjamins stamme.
17. Da han fik øje på de fremmede, der sad på torvet, spurgte han dem, hvor de kom fra, og hvor de var på vej hen.
18. “Vi er på vej hjem fra Betlehem i Juda,” svarede levitten. “Vi bor på et afsides sted i Efraims højland. Men ingen har tilbudt os husly for natten,