19. skønt vi har foder til æslerne og rigeligt med mad og vin til os selv.”
20. “Kom dog med mig!” udbrød den gamle mand. “Jeg skal nok sørge godt for jer. I kan da ikke blive siddende her på torvet.”
21. Så tog han dem med hjem og fodrede deres æsler, og efter at de havde vasket deres fødder, spiste de til aften sammen.
22. Men bedst som de sad og hyggede sig, blev huset omringet af en flok onde mænd fra byen. De hamrede på døren og råbte til den gamle mand: “Bring din gæst herud til os, så vi kan stille vores lyst på ham!”
23. Den gamle mand gik ud for at tale dem fra det. “Hør nu her, venner,” sagde han. “I må ikke være så onde ved min gæst.
24. I huset her er der både hans medhustru og min datter, der endnu er jomfru. Dem kan vi sende ud til jer, så I kan forlyste jer med dem. Men gør ikke noget så skammeligt mod min gæst.”
25. Men de ville ikke tage imod fornuft. Så tog levitten sin medhustru og skubbede hende ud på gaden, hvor mændene på skift voldtog hende natten igennem, indtil det begyndte at blive lyst.
26. Da solen stod op, slæbte hun sig hen til den gamle mands hus, hvor hun besvimede på dørtrinet og blev liggende, til det var helt lyst.
27. Da levitten senere åbnede døren for at gøre sig klar til at tage af sted, fandt han sin medhustru liggende med hænderne på dørtrinet.
28. “Rejs dig, og lad os komme af sted!” sagde han.Men der kom ikke noget svar, for hun var død. Så lagde han hende op på æslet og bragte hende hjem til sit hus.