16. Så kom en gammel mand forbi, der var på vej hjem fra arbejdet i marken. Han var efraimit, men boede nu i Gibea, skønt byen tilhørte Benjamins stamme.
17. Da han fik øje på de fremmede, der sad på torvet, spurgte han dem, hvor de kom fra, og hvor de var på vej hen.
18. “Vi er på vej hjem fra Betlehem i Juda,” svarede levitten. “Vi bor på et afsides sted i Efraims højland. Men ingen har tilbudt os husly for natten,
19. skønt vi har foder til æslerne og rigeligt med mad og vin til os selv.”
20. “Kom dog med mig!” udbrød den gamle mand. “Jeg skal nok sørge godt for jer. I kan da ikke blive siddende her på torvet.”