7. “Hvis jeg bliver bundet med syv sener, som endnu ikke er blevet tørre, så bliver jeg lige så svag som alle andre,” svarede Samson.
10. “Du har narret mig ved ikke at fortælle mig sandheden,” blev Dalila ved. “Sig mig nu, hvordan det kan lade sig gøre at binde dig!”
11. “Hvis jeg bliver bundet med nye reb, der aldrig har været brugt, så bliver jeg lige så svag som alle andre,” svarede Samson.
12. Da Samson var faldet i søvn, tog Dalila nye reb og bandt ham med dem, mens der igen lå mænd på lur i værelset ved siden af. Så råbte hun: “Samson, vågn op! Filistrene kommer!” Men også denne gang sprængte han sine bånd, som var det sytråd.
13. “Hvorfor narrer du mig og bliver ved at lyve for mig?” spurgte hun. “Sig mig nu, hvordan det kan lade sig gøre at binde dig!” “Hvis du væver mine syv fletninger ind i klædet, der sidder på væven, og fastgør det med skyttelen, bliver jeg lige så svag som alle andre,” svarede han.
14. Da Samson var faldet i søvn, gjorde hun, som han havde sagt, og råbte: “Samson, vågn op! Filistrene kommer!” Da vågnede Samson med et sæt, rev skyttelen ud og fik håret fri fra væven.
15. “Hvordan kan du påstå, at du elsker mig, hvis du ikke vil vise mig fortrolighed?” klagede hun. “Nu har du tre gange gjort mig til grin ved ikke at fortælle mig din hemmelighed!”
18. Dalila var klar over, at Samson denne gang havde fortalt hende sandheden, så hun sendte bud efter filisterkongerne: “Kom tilbage en gang til,” sagde hun, “for denne gang har han talt sandt!” Så kom de tilbage og bragte den lovede sum penge med sig.
19. Da Dalila havde lullet Samson i søvn i sit skød, kaldte hun på en af mændene, som straks klippede hans syv fletninger af. Samsons styrke var nu forsvundet, og det var begyndelsen til hans ydmygelse, takket være Dalila.
20. “Samson, vågn op!” råbte hun. “Filistrene kommer!” Da vågnede han op og tænkte: “Jeg skal nok slippe fra dem og ryste båndene af mig, som jeg plejer.” Han vidste nemlig ikke, at Herrens kraft havde forladt ham.