22. Men Samsons hår begyndte langsomt at vokse ud igen.
23. Nogen tid efter arrangerede filisterkongerne en stor fest til ære for deres gud Dagon. De bragte takofre til gudestatuen og fejrede, at Samson endelig var blevet uskadeliggjort. “Dagon har udleveret vores fjende Samson til os!” jublede de.
24. Da folkeskaren gik forbi og så den fangne Samson i fængslet, lovpriste de deres gud med ordene:“Vores gud har hjulpet os med at fange fjenden,som dræbte mangen en mandog hærgede hele vores land.”
25. Da alle var kommet i stemning, var der nogle, der råbte: “Hent Samson op fra fængslet, så han kan optræde for os.” Så blev Samson ført ud og tvunget til at optræde for dem. Da Samson stod mellem søjlerne,
26. sagde han til slaven, der havde ført ham ved hånden: “Før mig hen til de store søjler som bærer taget, så jeg kan hvile mig op ad dem.”
27. Templet var fyldt med mennesker, både mænd og kvinder, som havde set Samson optræde. Alle filisterkongerne var der, og på taget var der omkring 3000 mænd og kvinder.
28. Da bad Samson til Herren. “Min Herre og Gud,” sagde han, “hjælp mig nu og giv mig styrke for sidste gang, så jeg kan hævne mig på filistrene, fordi de stak mine øjne ud.”
29. Så stemte Samson armene imod de to bærende søjler midt i templet og bad:
30. “Lad mig dø sammen med filistrene!” Så skubbede han til af alle kræfter—og templet brasede sammen over filisterkongerne og alle, der var forsamlet. Samson dræbte således flere ved sin død, end han havde dræbt, mens han levede.
31. Senere kom hans brødre og slægtninge ned for at hente hans lig. De bar ham hjem og begravede ham mellem Zora og Eshtaol, hvor hans far Manoa lå begravet. Samson havde været Israels befrier i 20 år.