11. “Hvis jeg bliver bundet med nye reb, der aldrig har været brugt, så bliver jeg lige så svag som alle andre,” svarede Samson.
12. Da Samson var faldet i søvn, tog Dalila nye reb og bandt ham med dem, mens der igen lå mænd på lur i værelset ved siden af. Så råbte hun: “Samson, vågn op! Filistrene kommer!” Men også denne gang sprængte han sine bånd, som var det sytråd.
13. “Hvorfor narrer du mig og bliver ved at lyve for mig?” spurgte hun. “Sig mig nu, hvordan det kan lade sig gøre at binde dig!” “Hvis du væver mine syv fletninger ind i klædet, der sidder på væven, og fastgør det med skyttelen, bliver jeg lige så svag som alle andre,” svarede han.
14. Da Samson var faldet i søvn, gjorde hun, som han havde sagt, og råbte: “Samson, vågn op! Filistrene kommer!” Da vågnede Samson med et sæt, rev skyttelen ud og fik håret fri fra væven.
15. “Hvordan kan du påstå, at du elsker mig, hvis du ikke vil vise mig fortrolighed?” klagede hun. “Nu har du tre gange gjort mig til grin ved ikke at fortælle mig din hemmelighed!”
16-17. Sådan blev hun ved med at presse og plage ham, indtil han blev dødtræt af at høre på hende og røbede hemmeligheden. “Mit hår er aldrig blevet klippet,” forklarede han, “for jeg er naziræer og har været indviet til Gud, fra før jeg blev født. Hvis mit hår bliver klippet af, vil min styrke forlade mig, så jeg bliver lige så svag som alle andre.”
18. Dalila var klar over, at Samson denne gang havde fortalt hende sandheden, så hun sendte bud efter filisterkongerne: “Kom tilbage en gang til,” sagde hun, “for denne gang har han talt sandt!” Så kom de tilbage og bragte den lovede sum penge med sig.
19. Da Dalila havde lullet Samson i søvn i sit skød, kaldte hun på en af mændene, som straks klippede hans syv fletninger af. Samsons styrke var nu forsvundet, og det var begyndelsen til hans ydmygelse, takket være Dalila.
20. “Samson, vågn op!” råbte hun. “Filistrene kommer!” Da vågnede han op og tænkte: “Jeg skal nok slippe fra dem og ryste båndene af mig, som jeg plejer.” Han vidste nemlig ikke, at Herrens kraft havde forladt ham.
21. Men filistrene greb ham og stak øjnene ud på ham, hvorefter de førte ham til Gaza, bandt ham med bronzelænker og satte ham til at trække en møllesten i fængslet.
22. Men Samsons hår begyndte langsomt at vokse ud igen.
23. Nogen tid efter arrangerede filisterkongerne en stor fest til ære for deres gud Dagon. De bragte takofre til gudestatuen og fejrede, at Samson endelig var blevet uskadeliggjort. “Dagon har udleveret vores fjende Samson til os!” jublede de.
24. Da folkeskaren gik forbi og så den fangne Samson i fængslet, lovpriste de deres gud med ordene:“Vores gud har hjulpet os med at fange fjenden,som dræbte mangen en mandog hærgede hele vores land.”