7. Men han sagde: Du skal blive gravid og føde en søn! Du må ikke drikke vin eller øl eller spise noget, der er ceremonielt urent. Drengen skal nemlig være naziræer og særligt indviet til Gud fra fødslen af og indtil han dør.”
8. Da bad Manoa til Gud: “Herre, lad dit sendebud komme tilbage til os og forklare os, hvordan vi skal opdrage den dreng, du vil give os.”
9. Gud hørte hans bøn, og englen viste sig igen for Manoas kone, mens hun sad ude på marken. Hendes mand var der ikke,
10. så hun løb straks hjem til ham og sagde: “Nu er han der igen, den mand, som viste sig for mig forleden!”
11. Manoa skyndte sig med sin kone og spurgte manden: “Var det dig, der talte til min kone forleden?” “Ja, det var mig,” svarede han.
12. “Når nu det sker, som du har lovet, hvordan skal vi så opdrage drengen?”
17. “Sig os dit navn,” fortsatte Manoa, “så vi kan ære dig og fortælle om dig til andre, når dit ord er gået i opfyldelse, og drengen er født.”
18. “Hvorfor spørger du om det?” svarede englen. “Mit navn er overnaturligt.”