4-5. Det var omkring det tidspunkt, at ammonitterne gjorde sig klar til at angribe israelitterne. Da sendte lederne i Gilead bud efter Jefta i Tob.
34. Da Jefta vendte tilbage til sit hus i Mitzpa, kom hans datter—hans eneste barn—ham dansende i møde, mens hun spillede på tamburin.
35. Da han fik øje på hende, flængede han sit tøj i dyb fortvivlelse.“Åh, min datter!” udbrød han. “Du har knust mit hjerte, for jeg har givet Herren et løfte, som jeg umuligt kan trække tilbage.”
36. Da hun fik at vide, hvad det var, svarede hun: “Far, du må holde dit løfte til Herren, for han har givet dig sejr over dine fjender.
37. Men giv mig først lov til at gå op i bjergene i to måneder, så jeg sammen med mine veninder kan sørge over, at jeg skal dø så ung og som ugift.”
38. Det gav han hende lov til, og hun gik op i bjergene for sammen med sine veninder at sørge over sin skæbne.
39. Derefter vendte hun tilbage til sin far, der indfriede sit løfte, og derfor nåede hun ikke at blive gift. Efter den tid blev det skik i Israel,
40. at unge piger hvert år tager væk i fire dage for at begræde den skæbne, der ramte Jeftas datter.