6. “Kom og vær vores anfører i krigen mod ammonitterne,” sagde de.
7. Men Jefta svarede: “Var det ikke jer, som hadede mig og jog mig væk fra mit barndomshjem? Hvorfor kommer I så for at få hjælp fra mig nu, hvor I er i vanskeligheder?”
8. “Fordi vi har brug for dig,” svarede de. “Hvis du vil være vores hærfører mod ammonitterne, vil vi bagefter gøre dig til overhoved for Gilead!”
9. Jefta fortsatte: “Hvis jeg vender tilbage, og hvis Herren giver mig sejr i kampen mod ammonitterne, så vil jeg være jeres leder.”
30-31. Jefta gav Herren det løfte, at hvis Herren ville hjælpe ham til at besejre ammonitterne og vende uskadt tilbage, ville han til gengæld bringe det første, han traf på, når han kom hjem, som et brændoffer til Herren.
32. Jefta førte nu hæren til angreb på ammonitterne, som han ved Herrens hjælp besejrede.
33. Han fældede ammonitterne i en frygtelig massakre lige fra Aroer til Minnit og løb 20 byer over ende, helt til Abel-Keramim. Ammonitterne led således et afgørende nederlag til israelitterne.
34. Da Jefta vendte tilbage til sit hus i Mitzpa, kom hans datter—hans eneste barn—ham dansende i møde, mens hun spillede på tamburin.