1. Jefta var en modig kriger fra Gileads land. Han var søn af en mand ved navn Gilead, men hans mor var en prostitueret kvinde.
2. Gileads kone fødte ham også en del sønner, og da de blev voksne, jog de deres halvbror Jefta bort. “Du er et uægte barn!” sagde de til ham. “Du skal ikke have del i arven efter vores far!”
3. Så flygtede Jefta fra sit hjem og slog sig ned i landet Tob, hvor en flok omstrejfende banditter sluttede sig til ham.
4-5. Det var omkring det tidspunkt, at ammonitterne gjorde sig klar til at angribe israelitterne. Da sendte lederne i Gilead bud efter Jefta i Tob.
6. “Kom og vær vores anfører i krigen mod ammonitterne,” sagde de.
7. Men Jefta svarede: “Var det ikke jer, som hadede mig og jog mig væk fra mit barndomshjem? Hvorfor kommer I så for at få hjælp fra mig nu, hvor I er i vanskeligheder?”
14-15. Jefta sendte besked tilbage: “Israel har aldrig stjålet land fra ammonitterne eller moabitterne.
21-22. Herren, vores Gud, gav imidlertid Israel sejr over kong Sihon og hans hær, så de overtog amoritternes område fra Arnonfloden i syd til Jabbokfloden i nord, og fra ørkenen mod øst til Jordanfloden i vest.
30-31. Jefta gav Herren det løfte, at hvis Herren ville hjælpe ham til at besejre ammonitterne og vende uskadt tilbage, ville han til gengæld bringe det første, han traf på, når han kom hjem, som et brændoffer til Herren.