10. Til sidst vendte de sig til Herren og råbte om hjælp.“Vi har syndet imod dig ved at svigte dig og dyrke afguderne!” bekendte de.
11. Men Herren svarede: “Frelste jeg jer ikke fra egypterne, amoritterne, ammonitterne, filistrene,
12. sidonierne, amalekitterne og de arabiske folk? Har jeg ikke altid reddet jer, når I råbte til mig om hjælp?
13. Og alligevel bliver I ved med at svigte mig for at dyrke andre guder! Forsvind med jer, for nu vil jeg ikke længere redde jer!
14. Gå hen til de nye guder, I har valgt jer, og kald på dem, så de kan redde jer fra jeres plageånder!”
15. Men folket råbte igen: “Vi har syndet! Giv os den straf, vi fortjener—bare du en sidste gang vil redde os fra vores fjender!”
16. Så ødelagde de deres afgudsbilleder og gik tilbage til at tilbede Herren. Derfor besluttede han alligevel at hjælpe dem mod deres fjender.
17. Ammonitterne mobiliserede deres hær i Gilead og gjorde sig parat til at angribe Israels hær, som havde samlet sig ved Mitzpa.
18. Da sagde Gileads ledere til hinanden: “Den, der vil lede angrebet mod ammonitterne, skal regere over os.”