3. Lederne af Judas stamme sagde til lederne af Simeons stamme: “Hjælp os med at besejre de kanaʼanæere, som bor i det område, der skal tilhøre os. Så hjælper vi bagefter jer med at indtage jeres område.” Så fulgte mændene fra Simeons stamme med Judas mænd.
4. Da de angreb, gav Herren dem sejr over kanaʼanæerne og perizzitterne, så de dræbte 10.000 af fjendens krigere ved byen Bezek.
5. Fjendens hær blev anført af kong Adonibezek,
6. og det lykkedes ham at undslippe, men israelitterne fangede ham og huggede hans tommelfingre og storetæer af.
7. “Jeg har selv behandlet 70 høvdinge på samme måde,” sagde kongen, “og jeg har ladet dem spise smulerne under mit bord. Nu gengælder Gud mig for, hvad jeg har gjort imod dem.” Derefter blev han ført til Jerusalem, hvor han blev til sin dødsdag.
8. Judas mænd angreb også Jerusalem, huggede indbyggerne ned og satte ild til byen.
9. Derefter rykkede de ud mod kanaʼanæerne i det sydlige højland, i Negev og på de vestlige bakkeskråninger.
22-23. Efraims og Manasses stammer angreb byen Betel, tidligere kaldet Luz, og Herren var med dem. De sendte først spioner af sted,
24. som fangede en mand, der var på vej ud af byen. De sagde så til ham: “Hvis du viser os, hvordan vi kommer ind i byen, vil vi skåne dit liv.”
25. Manden viste dem et smuthul, hvorefter hele byens befolkning blev hugget ned, med undtagelse af den mand og hans familie.
26. Senere flyttede han til hittitternes land og grundlagde der en by, som han kaldte Luz. Byen ligger der den dag i dag.
27. Manasses stamme fordrev ikke alle indbyggerne i Bet-Shan, Taʼanak, Dor, Jibleam og Megiddo og landsbyerne deromkring, for kanaʼanæerne var fast besluttet på at blive boende.
28. Senere, da israelitterne blev stærkere, gjorde de kanaʼanæerne til slaver, men de fik aldrig fordrevet dem fra landet.
29. På samme måde gik det for Efraims stamme. Kanaʼanæerne blev boende side om side med dem i Gezer.
30. Zebulons stamme udryddede heller ikke kanaʼanæerne i Kitron og Nahalol, men gjorde dem til slaver,