Daniel 9:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Imidlertid blev mederen Dareios, Xerxesʼ søn, konge over det babyloniske rige.

2. I det første år af hans regeringstid bemærkede jeg, Daniel, det sted i skrifterne, hvor der ifølge Herrens ord til profeten Jeremias står, at Jerusalem skulle ligge øde i 70 år.

3. Derfor gav jeg mig til at bede inderligt til Gud Herren og bønfalde ham under faste og klædt i sæk og aske.

4. “Herre, du store og frygtindgydende Gud!” bad jeg. “Du bryder aldrig dit løfte om nåde mod dem, der elsker og adlyder dig.

5. Men hvor har vi været onde og svigtet dig! Vi har gjort oprør imod dig og ikke overholdt dine bud og forskrifter.

Daniel 9