Daniel 8:7-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. og jeg så, hvordan den rasende buk stødte frontalt ind i vædderen med en sådan kraft, at vædderens to horn brækkede af. Vædderen kunne ikke klare sig imod gedebukken, men blev kastet om på jorden og trampet ned, uden at nogen kunne redde den.

8. Derefter voksede gedebukken og blev endnu stærkere. Men da den var allerstærkest, brækkede dens store horn af, og i stedet voksede fire mindre horn frem, der pegede mod hver sit verdenshjørne.

9. Fra det ene af hornene voksede et andet horn frem. Det blev meget stærkt og udbredte sin magt mod syd og mod øst og mod Israels land.

10. Det voksede helt op til stjernehimlen og slyngede nogle af himlens hære til jorden og trampede på dem.

13. Da hørte jeg to af de hellige engle tale sammen. Den ene spurgte: “Hvor længe vil de daglige offerhandlinger være ophævet og erstattet af afskyeligheder? Hvor længe vil templet være vanhelliget og Guds folk undertrykt?”

14. Hertil svarede den anden engel: “Efter 2300 dage skal templet igen komme til sin ret.”

15. Mens jeg prøvede at forstå, hvad synet betød, kom en, der lignede et menneske, hen imod mig,

16. og jeg hørte en menneskestemme råbe fra den anden side af kanalen: “Gabriel, forklar den mand, hvad synet betyder!”

17. Da Gabriel kom hen til mig, blev jeg så overvældet af rædsel, at jeg faldt om med ansigtet mod jorden. Så sagde han til mig: “Du må forstå, unge mand, at det, du her har set, vil ske i de sidste tider.”

18. Mens han talte til mig, lå jeg som bedøvet med ansigtet mod jorden. Men han rørte ved mig og hjalp mig på benene.

19. Derpå sagde han: “Jeg er kommet for at fortælle dig, hvad der skal ske i de sidste tider, når Gud udfører sin straf. Det vil alt sammen ske en gang i fremtiden, på den tid Gud har fastsat.”

Daniel 8