Daniel 7:11-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Jeg hørte, hvordan hornet på det fjerde dyr fortsatte med sit stolte praleri, og jeg så, hvordan dyret blev dræbt, kastet i ilden og brændt.

12. (De tre andre dyr havde mistet deres magt, men deres indflydelse fortsatte nogen tid efter.)

13. Dernæst så jeg en, der lignede et menneske, komme på himlens skyer. Han nærmede sig Den Gamle af Dage og blev ført hen til tronen.

14. Han fik overdraget al ære, magt og herlighed, så mennesker fra alle folkeslag, stammer og sprog måtte tjene ham. Hans magt er evig, og hans herredømme vil aldrig få ende.

15. Jeg, Daniel, blev grebet af forfærdelse over alt det, jeg så.

Daniel 7