3. “Jeg har haft en foruroligende drøm,” forklarede han, “og jeg falder ikke til ro, før jeg forstår, hvad den drejer sig om.”
4. “Deres Majestæt længe leve!” sagde de alle sammen på aramæisk. “Fortæl os drømmens indhold, så skal vi nok forklare dig dens betydning.”
5. “Nej!” svarede kongen. “Hvis I ikke fortæller mig både drømmen og dens betydning, bliver I skåret i småstykker og jeres huse jævnet med jorden.
6. Men hvis I kan fortælle mig drømmens indhold, og hvad den betyder, vil jeg til gengæld overøse jer med gaver og hædersbevisninger. Kom nu i gang!”
7. “Hvordan kan vi fortælle Dem, hvad drømmen betyder, hvis De ikke vil fortælle os, hvad drømmen handler om?” protesterede vismændene.
10. “Men, Deres Majestæt,” indvendte de, “der findes ikke det menneske på jorden, som kan gøre, hvad De forlanger! Aldrig har en konge krævet noget lignende af en drømmetyder!
11. Hvad De forlanger, er en umulighed! Ingen uden guderne kan vide, hvad De har drømt, og guderne bor ikke blandt dødelige mennesker.”
12. Deres svar gjorde kongen rasende, og han befalede, at alle vismænd i Babylonien skulle henrettes.
13. Dødsdommen blev bekendtgjort over hele landet, og der blev sendt mænd af sted for at lede efter Daniel og hans tre venner, så de også kunne blive henrettet.
14. Daniel henvendte sig da med kloge og velovervejede ord til Arjoch, chefen for kongens livvagt, som havde ansvar for henrettelsen.
15. “Hvorfor har kongen udstedt en så hård befaling?” spurgte han. Arjoch forklarede ham så, hvad der var sket.
16. Daniel gik straks ind til kongen og lovede, at hvis tidsfristen blev forlænget, ville han tyde drømmen.