10. “Men, Deres Majestæt,” indvendte de, “der findes ikke det menneske på jorden, som kan gøre, hvad De forlanger! Aldrig har en konge krævet noget lignende af en drømmetyder!
11. Hvad De forlanger, er en umulighed! Ingen uden guderne kan vide, hvad De har drømt, og guderne bor ikke blandt dødelige mennesker.”
12. Deres svar gjorde kongen rasende, og han befalede, at alle vismænd i Babylonien skulle henrettes.
13. Dødsdommen blev bekendtgjort over hele landet, og der blev sendt mænd af sted for at lede efter Daniel og hans tre venner, så de også kunne blive henrettet.
14. Daniel henvendte sig da med kloge og velovervejede ord til Arjoch, chefen for kongens livvagt, som havde ansvar for henrettelsen.
15. “Hvorfor har kongen udstedt en så hård befaling?” spurgte han. Arjoch forklarede ham så, hvad der var sket.
16. Daniel gik straks ind til kongen og lovede, at hvis tidsfristen blev forlænget, ville han tyde drømmen.
17. Derpå gik han hjem og fortalte sine tre venner, Hananja, Mishael og Azarja, hvad der var sket,
18. og han anmodede dem om at bede Himlens Gud om nåde. Kun hvis Gud åbenbarede kongens drøm for dem, kunne de og de øvrige vismænd undgå at blive henrettet.
19-20. Samme nat viste Gud i et syn Daniel, hvad kongen havde drømt.Da priste Daniel Himlens Gud og sagde:“Priset være Herren for evigt.Han har al visdom og magt.
21. Tiderne er i hans hånd.Han indsætter og afsætter konger.Han giver visdom til de viseog klogskab til de kloge.
22. Han åbenbarer dybe hemmeligheder.Han bringer lys over alle tingog afslører, hvad der gemmer sig i mørket.