1. Israel, lyt til den klagesang, jeg synger over dig:
2. “Israel, den skønne ungmø, er faldet,hun kan ikke rejse sig.Hun ligger forladt på jorden,ingen hjælper hende op!”
3. Gud Herren siger: “Den by, som sender 1000 mænd i krig, får kun 100 tilbage, og den by, som sender 100, får kun 10 tilbage.”
4. Herren siger til Israels folk: “Søg mig, så skal I leve!
5. Søg ikke afguderne i Betel, Gilgal og Beʼersheba, for Gilgal bliver ført i eksil, og Betel bliver jævnet med jorden.”
6. Ja, søg Herren, så skal I leve. Ellers vil han komme imod jer som en fortærende ild, og ingen af Betels afguder kan slukke den.
7. I lader hånt om retfærdighed og foragter hæderlighed.
8. I burde søge Herren, som skabte Syvstjernen og Orion; han, som udskifter nattens mørke med morgenlys og gør dag til nat; han, som opsamler havets vand og lader det øse ned på jorden. Herren er hans navn.
9. Han sender ødelæggelse over stærke byer og nedbryder alle deres forsvarsværker.
18-20. “Gid Herren dog ville gribe ind!” siger I. Men I aner ikke, hvad der vil ske, når jeg griber ind! Det bliver en sorgens dag, ikke en glædens dag. Til den tid går det jer som en mand, der nok undslipper en løve, der har jaget ham, men løber lige i favnen på en bjørn, og når han derefter søger skjul i et hus, bliver han bidt i hånden af en slange. Når jeg griber ind, bliver det en sorgens dag!