6. Mon ikke folk bliver bange, når der blæses alarm i byen? Mon ikke jeg står bag, når en by bliver straffet med krig?
7. Men jeg skrider ikke til handling, før jeg har åbenbaret mine planer for mine tjenere, profeterne.
8. Når løven brøler, bliver mennesket bange. Når Herren taler, må profeten give det videre.
9. Råb til filistrene i Ashdods fæstning og til egypterne i deres befæstede byer: Kom og sæt jer på bakketoppene rundt om Samaria. Se på al den vold og undertrykkelse, der foregår i Israel.
10. Mit folk har glemt at handle ret. De fylder deres huse med ting, de har røvet.
11. Derfor vil en fjende belejre landet, nedbryde byens mure og plyndre deres huse.