16. Byens grundflade var en firkant, og den var lige så bred, som den var lang. Han opmålte byen med målestokken og fandt, at den var 12.000 stadier i hver retning, både længde, bredde og højde.
17. Derefter målte han muren til at være 144 alen efter menneskemål, som også er det mål, englen brugte.
18. Muren var bygget af jaspis, og byen selv var af rent guld, der skinnede som krystalglas.
19. Bymurens grundsten var prydet med følgende 12 ædelsten: Jaspis, safir, agat, smaragd,
20. onyks, karneol, krysolit, beryl, topas, krysopras, hyacinth og ametyst.
21. De 12 porte var 12 perler, og hver port var lavet af en eneste perle. Byens gader var af rent guld, klart som glas.
22. Jeg så ikke noget tempel i byen, for templet udgøres af Gud Herren selv, han, som hersker over alle ting, og Lammet.
23. Byen har heller ikke brug for solens eller månens lys, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys.
24. Jordens folkeslag skal leve i det lys, der stråler fra byen, og jordens konger skal give ære til byen.
25. Byens porte bliver aldrig lukket, for der er ingen nat mere.
26. Folkene skal ære og lovprise byen,
27. og der er intet urent i byen og ingen, der lever skamløst eller lyver, for byen er skabt til dem, der er indskrevet i livets bog hos Lammet.