12. Bymuren var meget høj. Den havde 12 porte, og ved hver port stod der en engel. Portene havde som indskrift navnene på Israels 12 stammer.
13. Tre porte vendte mod øst, tre mod nord, tre mod syd og tre mod vest.
14. Byens mur havde 12 grundsten, og navnene på Lammets 12 apostle stod skrevet på dem.
15. Den engel, som talte med mig, havde en målestok af guld for at kunne opmåle byen, dens porte og dens mur.
16. Byens grundflade var en firkant, og den var lige så bred, som den var lang. Han opmålte byen med målestokken og fandt, at den var 12.000 stadier i hver retning, både længde, bredde og højde.
17. Derefter målte han muren til at være 144 alen efter menneskemål, som også er det mål, englen brugte.