1. Skriv til menigheden i Efesos: Dette budskab kommer fra ham, der holder de syv stjerner i sin højre hånd, og som vandrer blandt de syv guldlysestager.
2. Jeg ved, hvordan du har slidt og slæbt og holdt ud gennem forfølgelserne. Jeg ved også, at du ikke tolererer onde mennesker i din midte. Jeg ser, at du har vurderet dem, der kalder sig selv apostle uden at være det, og du har fundet, at de lyver.
3. Jeg ved, at du har været udholdende og har lidt for mit navns skyld, og at du ikke er kørt træt.
4. Men jeg har det imod dig, at du har mistet din første kærlighed.
26-28. De, der vinder sejr og bliver ved med at udføre mine gerninger lige til det sidste, vil jeg give autoritet over folkeslagene, den samme magt og myndighed, som min Far har givet mig. Med jernscepter skal de knuse de genstridige, som man slår de mislykkede lerkar i stykker. Den, der sejrer, vil jeg også give morgenstjernen.