Aabenbaringen 11:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Derpå fik jeg en målestok i hånden: “Gå hen og mål Guds helligdom,” blev der sagt. “Opmål alteret og tæl dem, som tilbeder der.

2. Men forgården uden for helligdommen skal du ikke måle, for den er i hænderne på de ikke-jødiske folkeslag. De får 42 måneder til at trampe rundt i den hellige by.

3. Jeg vil lade mine to profeter fremstå, klædt i sørgedragt, og de skal profetere i alle de 1260 dage.

4. De to profeter svarer til de to oliventræer og de to lysestager, der står foran hele jordens Herre.

5. Hvis nogen forsøger at gøre dem fortræd, bliver de dræbt. Flammer vil slå ud fra profeternes mund og fortære dem.

Aabenbaringen 11