21. Den forfærdelige tyrekalv, folket havde fremstillet, brændte jeg i ilden, hvorefter jeg knuste resterne til fint støv og smed støvet i bækken, der flød ned ad bjerget.
22. Senere ved Tabera og Massa provokerede folket Herren igen, og endnu en gang ved ‘De Grådiges Grav’.
23. Da vi nåede til Kadesh-Barnea, og Herren opfordrede dem til at gå ind i det land, han havde lovet dem, nægtede de at adlyde ham, fordi de ikke havde tillid til, at han ville hjælpe dem.
24. Folket har været i oprør imod Herren, lige så længe jeg kan huske.
25. Da jeg lå for Herrens ansigt i 40 dage og bad for dem, var det, fordi Herren havde sagt, at han ville udrydde sit folk.
26. Derfor gik jeg i forbøn for dem med følgende ord: ‘Min Herre og Gud, udslet ikke dit ejendomsfolk, som du med magt og vælde befriede fra slaveriet i Egypten.