1. Moses fortsatte: “Herren, jeres Gud, vil føre jer ind i det land, I skal tage i besiddelse, og drive syv folkeslag, der er langt stærkere og mægtigere end jer, på flugt foran jer. Det er hittitterne, girgashitterne, amoritterne, kanaʼanæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne.
2. Når Herren, jeres Gud, har udleveret dem til jer, skal I udrydde dem totalt. I må ikke skåne nogen af dem eller slutte fred med dem.
3. Hverken I selv eller jeres sønner og døtre må indgå ægteskab med dem,
4. for det kan let føre til, at de unge glemmer Herren og begynder at dyrke andre guder, så Herrens vrede blusser op og udsletter jer alle sammen.