5. Mosebog 5:24-30 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

24. og bønfaldt mig: ‘I dag har Herren, vores Gud, vist os sin herlighed og storhed, så vi endog med egne ører har hørt hans stemme fra ilden, og vi har erfaret, at det er muligt at høre Guds røst, uden at man dør af det.

25. Men vi er bange for, at den vældige ild vil fortære os, hvis Herren bliver ved med at tale til os på den måde.

26. Trods alt er det aldrig tidligere sket, at nogen overlevede at komme så tæt på den levende Gud.

27. Derfor skal du, Moses, fremover tale med Gud alene og bagefter fortælle os, hvad han sagde, så vi kan handle derefter.’

28. Herren hørte jeres bøn og sagde til mig: ‘Jeg har hørt, hvad folket har sagt, og det er rigtigt af dem at være forsigtige.

29. Gid de må bevare denne ærefrygt for mig, så de altid af hjertet ønsker at adlyde mine befalinger. Da vil det gå dem og deres efterkommere godt i al fremtid.

30. Gå nu ned og sig til dem, at de skal vende hjem til deres telte.

5. Mosebog 5