5. Mosebog 4:8-12 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. Og hvilket folk på jorden kan fremvise så retfærdige love, som dem jeg pålægger jer i dag?

9. Men pas på, at I aldrig glemmer det, I har oplevet med Gud! Må hans undere have gjort et dybt, uudsletteligt indtryk på jer, så I fortæller dem videre til jeres børn og børnebørn.

10. Husk at fortælle dem om dengang, da jeres forældres generation stod for Herrens ansigt ved Horebs bjerg, og han sagde til mig: ‘Kald folket sammen, så jeg kan lære dem at have ærefrygt for mig, og så de kan lære deres børn den samme ærefrygt.’

11. Folket stod ved bjergets fod, mens bjerget var i brand, og flammerne slog op mod himlen gennem mørke og sorte skyer.

12. Da talte Herren til folket fra ilden. De hørte hans stemme, men kunne ikke se ham.

5. Mosebog 4