3. I har været vidne til Herrens straf ved Peors bjerg, hvor han udryddede alle, der dyrkede Baʼal.
4. Det er kun de af jer, der holdt jer til Herren, som i dag er i live.
5. De love og forordninger, jeg giver jer, har jeg fået fra Herren, min Gud, og I skal sørge for at overholde dem, også når I tager landet i besiddelse.
6. Hvis I overholder dem, vil I blive kendt som et folk med visdom og indsigt. Når de omkringboende folk hører om de her love, vil de sige: ‘Israels folk er både et stort og klogt folk.’
7. Er der andre folkeslag, hvis gud kommer dem til hjælp, hver gang de kalder på ham, sådan som Gud Herren gør det for os?
8. Og hvilket folk på jorden kan fremvise så retfærdige love, som dem jeg pålægger jer i dag?
44-47. Her følger en fortegnelse over de love og forordninger, som Moses overdrog til Israels folk, efter at de var undsluppet fra Egypten og lå i lejr i dalen øst for Jordanfloden over for Bet-Peor, et område, der havde tilhørt amoritterkongen Sihon af Heshbon. (Moses og israelitterne havde udryddet det amoritiske folk ved at slå både kong Sihon af Heshbon og kong Og af Bashan.