5. Men hans eget folk, åh, hvilken skam,vendte ryggen til og svigtede ham.
6. Hvilken tåbelighed at begå,hvilken måde at lønne hans trofasthed på.Er han ikke jeres skaber og far,som har givet jer alt, hvad I har?
7. Lad nu tankerne gå tilbageog husk på fortidens dage.Lad de, som er grånet af ælde,om tegn og undere fortælle.
8. Da Herren fordelte jordenmellem folk fra syden til norden,satte han landenes skelmed tanke på menneskers vel.
9. Men Israel beholdt han selv.Det folk blev hans ejendom.
44-45. Moses stod med Josva ved sin side og fremsagde alle de her ord for hele Israels folk.
46. Derefter sagde han:“De love, jeg har pålagt jer i dag, skal I lægge jer grundigt på sinde, så I kan lære jeres børn at overholde dem.
47. De er ikke tomme ord uden betydning. Jeres liv afhænger af dem! Hvis I adlyder dem, vil I få et langt og godt liv i det land, I skal over og tage i besiddelse på den anden side af Jordanfloden.”
48. Samme dag sagde Herren til Moses:
49. “Om kort tid skal du gå op på Nebos bjergtop i Abarimbjergene i Moabs land over for Jeriko og se ud over Kanaʼans land, det land jeg nu vil give Israels folk.
50. Når du har taget landet i øjesyn, skal du dø, ligesom din bror Aron måtte dø på Hors bjerg,
51. for I var begge ulydige over for mig for øjnene af Israels folk, da I ved Meribas kilder uden for Kadesh i Zins ørken ikke gav mig ære.
52. Du får lov at se ind i det land, jeg giver Israels folk, men du får ikke lov selv at komme ind i det.”