1. I har nu hørt velsignelsens og forbandelsens ord. Når I engang i fremtiden befinder jer blandt de nationer, som Herren til den tid har fordrevet jer til, vil I tænke på de her ord og grunde over dem.
2. Hvis I da vender jer til Herren, så I og jeres børn af hele jeres hjerte begynder at følge de befalinger, jeg i dag har pålagt jer,
3. vil Herren, jeres Gud, i sin barmhjertighed befri jer fra de fremmede nationers åg.
4. Om I så befinder jer i jordens fjerneste afkroge, vil han samle jer og føre jer
5. tilbage til det land, han gav jeres fædre. Han vil overdrage jer landet på ny, han vil velsigne jer og gøre jer endnu mægtigere end før.