5. Mosebog 23:6-22 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. men Herren ville ikke lytte til Bileam, og han beviste sin kærlighed til jer ved at vende forbandelsen til velsignelse.

7. Derfor må I aldrig fremover hjælpe ammonitterne eller moabitterne på nogen måde.

8. Derimod skal I behandle edomitterne og egypterne godt, edomitterne, fordi de er af samme slægt som jer, og egypterne, fordi de viste jer gæstfrihed, da I boede som fremmede i deres land.

9. Børnebørnene af de egyptere, der fulgte med jer fra Egypten, må komme frem for Herren.

10. Når I er i krig og opholder jer i lejren, må I holde jer fra alt, der er urent.

11. Hvis en mand bliver uren, fordi han om natten har haft sædafgang, skal han forlade lejren

12. og holde sig borte indtil aften. Først ved solnedgang, og efter at han har badet, kan han vende tilbage.

13. Når du skal forrette din nødtørft, må du gå uden for lejren på et afsides sted.

14. Gå altid med en teltpløk som en del af dit udstyr, og brug den til at grave et hul, hvor du kan forrette din nødtørft. Derefter skal du dække hullet til igen.

15. Lejren skal være et helligt sted, for Herren er iblandt jer for at beskytte jer og give jer sejr over jeres fjender, og I må ikke krænke ham ved anstødelig opførsel, hvis I vil gøre jer håb om, at han vil være med jer.

16. Hvis en slave flygter fra sin herre og søger tilflugt i jeres land, må I ikke tvinge ham til at vende tilbage.

17. Lad ham bo i den by, han selv vælger. I må heller ikke udnytte ham.

20. I må ikke kræve renter af lån, I yder til jeres landsmænd, hvad enten lånet består i penge, mad eller andet.

21. Af en udlænding må I kræve rente, men ikke af en israelit. Hvis I kræver rente af en landsmand, vil Herren ikke velsigne jer i det land, I skal over og tage i besiddelse.

22. Når I aflægger et løfte til Herren, jeres Gud, skal I hurtigst muligt indfri løftet. Gør I ikke det, vil Herren kræve jer til regnskab for jeres synd.

5. Mosebog 23