1. Hvis du opdager, at en ko, en ged eller et får er kommet på afveje, må du ikke lade, som om du ikke ser det. Det er dit ansvar at føre det bortkomne dyr tilbage til ejermanden.
2. Hvis han ikke bor i nærheden, eller hvis du ikke ved, hvem han er, skal du føre dyret hjem til dig selv og passe på det, indtil ejeren går rundt og spørger efter det.
3. Både for bortkomne dyr og tabte ting gælder samme regel, hvad enten det drejer sig om et æsel, en beklædningsgenstand eller andet: Du skal sørge for, at ejermanden får det tabte tilbage.
4. Hvis du ser en okse eller et æsel segne under sin byrde, skal du ikke se den anden vej men hjælpe ejermanden med at få dyret på benene.
5. En kvinde må ikke klæde sig som en mand, og en mand må ikke klæde sig som en kvinde. Den slags er afskyeligt i Herrens øjne.
6. Hvis du får øje på en fuglerede enten på jorden eller i et træ, og der er unger i reden, eller fuglen er ved at ruge æggene ud, må du ikke tage både fuglemor og ungerne.
13-14. Hvis en mand gifter sig med en pige og går i seng med hende, men bagefter ikke bryder sig om hende og derfor udbreder onde rygter om hende og siger: ‘Hun var ikke jomfru, da jeg giftede mig med hende!’
18-19. og retten skal dømme manden til at betale en bøde på 100 sølvstykker til pigens far, fordi han førte falsk anklage imod en israelitisk jomfru. Derefter skal manden tage sin kone tilbage, og han må aldrig senere skille sig fra hende.
23-24. Hvis en mand forgriber sig på en forlovet pige, og det sker inde i byen, skal både manden og pigen føres uden for byporten og stenes til døde, pigen, fordi hun ikke skreg om hjælp, og manden, fordi han voldtog en andens forlovede. På den måde skal I udrydde det onde fra jeres midte.