9. Herren advarede os også imod at provokere moabitterne. ‘Kæmp ikke imod dem,’ sagde han. ‘Jeg har givet dem byen Ar, og jeg har ikke i sinde at give jer noget af det land, jeg allerede har givet Lots efterkommere.’
10. (Før i tiden boede emitterne i Moabs område. De var et stort og stærkt folk, der var i slægt med de anakitiske kæmper.
11. Både emitterne og anakitterne gik under fællesnavnet refaitter, men moabitterne nøjedes med at kalde dem emitter.
12. Før i tiden boede horitterne i Seirs bjerge, men de blev drevet bort af edomitterne, Esaus efterkommere, der overtog deres land på samme måde, som israelitterne overtog Kanaʼans land, fordi Herren havde bestemt det.)
13. ‘Gå nu over Zered-wadien,’ sagde Herren. Det gjorde vi så.
17. Derpå sagde Herren til mig:
18. ‘Gå nu videre nordpå gennem moabitternes land forbi Ar.
19. Men når I kommer i nærheden af ammonitterne, skal I lade være med at forstyrre eller provokere dem, for jeg har ikke i sinde at give jer noget af det landområde, jeg har givet til Lots efterkommere.’
20. (Det område tilhørte engang refaitterne, der af ammonitterne blev kaldt zamzummitter.
21. De var et stort og stærkt folk, men Herren havde givet ammonitterne held til at fordrive dem og overtage deres land.
22. På lignende måde havde Herren hjulpet Esaus efterkommere til at overtage området omkring Seirs bjerge ved at udrydde horitterne, der boede i landet før dem.
23. En tilsvarende situation opstod, da kaftoritterne, som kom fra Kreta, angreb og udryddede avvitterne, der indtil da havde boet i området langs Middelhavet helt ned til Gaza.)
24. Herren sagde derefter: ‘Gå nu over Arnonfloden og ind i amoritterkongen Sihon af Heshbons land. I skal føre krig imod ham og tage hans land.
25. Fra i dag vil jeg gøre samtlige folkeslag i verden bange for jer, så de ryster af skræk, bare de hører om jer!’
26. Derefter sendte jeg fra Kedemots ørken bud til kong Sihon af Heshbon med tilbud om en fredsaftale.
27. ‘Giv os tilladelse til at rejse igennem dit land,’ bad jeg. ‘Vi lover, at vi ikke vil nedtræde afgrøderne, men holde os til vejen.