1. Når Herren, jeres Gud, har udryddet landets befolkning, og I slår jer ned i deres byer og huse,
4. Hvis nogen ved et uheld kommer til at slå et andet menneske ihjel, og der altså ikke er tale om en fjendtlig handling, kan vedkommende bringe sig i sikkerhed i en tilflugtsby.
5. Hvis to mænd f.eks. er ved at fælde et træ i skoven, og den enes øksehoved ryger af og slår den anden ihjel, kan drabsmanden flygte til nærmeste tilflugtsby,
10. hvor drabsmænd kan søge i sikkerhed. Derved undgår I, at uskyldige mennesker bliver dræbt ved et hævnmord.
11. Men hvis nogen af had til sin næste lægger sig på lur og slår ham ihjel med vilje, og morderen så bagefter søger sikkerhed i tilflugtsbyen,
12. skal byrådet i hans hjemby hente ham og udlevere ham til den myrdedes slægtninge, så de kan hævne mordet og slå morderen ihjel.
13. I så fald skal I ikke vise barmhjertighed, men I skal sørge for at rense landet for mordere, hvis I vil sikre dets fremtid.
14. Når I har slået jer ned i det land, Herren giver jer, må I ikke stjæle jord fra hinanden ved at flytte de oprindelige markskel.
15. Fæld aldrig dom over nogen på et enkelt vidneudsagn. Der skal to eller tre samstemmende vidnesbyrd til, før en sag kan afgøres.
16. Hvis nogen aflægger falsk vidnesbyrd og anklager en anden for en forbrydelse, han ikke har begået,
17. skal både anklageren og den anklagede krydsforhøres af de dommere og præster, der på det tidspunkt gør tjeneste ved helligdommen.