5. Mosebog 16:1-5 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Husk altid at fejre påskefesten i aviv måned til minde om den nat, da Herren jeres Gud førte jer ud af Egypten.

2. Offerdyret skal tages fra småkvæget eller hornkvæget. Efter at I har bragt dyret til helligdommen og slagtet det,

3. skal I spise det sammen med det usyrnede brød, og I skal fortsætte med at spise usyrnet brød i syv dage til minde om det brød, I spiste, da I forlod Egypten i en sådan hast, at der ikke var tid til at lade brødet hæve. Fremover skal I altid huske at fejre den dag, I forlod Egypten.

4. I syv dage må der ikke findes surdej i jeres hjem, og I må ikke levne noget af påskeofferet til næste morgen.

5. I må ikke spise påskeofferet hjemme.

13-15. Den tredje højtid, løvhyttefesten, skal I fejre efter endt høst, når kornet er tærsket, og vindruerne er presset. I syv dage skal I glæde jer sammen med jeres familie og husstand, og glem ikke at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen på det sted, Herren vil udvælge. Dér skal I glæde jer og takke Herren for hans velsignelse over høsten og det arbejde, I har udført.

18-19. I de byer, som Herren, jeres Gud, giver de enkelte stammer, skal I udpege dommere og administrative ledere, der kan dømme folket retfærdigt. De skal være upartiske og må ikke tage imod bestikkelse, for bestikkelse påvirker ledernes dømmekraft og får dem til at bøje retten.

5. Mosebog 16