14. men kun på det sted, som Herren vil udvælge sig i et af stammeområderne.
15. Hvad de øvrige husdyr angår, altså dem I bruger til føde, kan I slagte dem, hvor som helst I bor, ligesom I nu gør med de vilde dyr. I kan spise lige så meget, I vil, og både urene og rene personer må spise med,
16. bare I sørger for at lade blodet løbe fra ved slagtningen, for det må I ikke spise.
17. Men hjemme hos jer selv må I ikke spise af offergaverne, heller ikke tiende af jeres korn, vin og oliven, jeres førstefødte dyr, jeres løfteofre, frivilligofre eller andre gaver til Herren.
18. Alle offergaverne skal I spise for Herren, jeres Guds, ansigt på det sted, han vil udvælge, og I skal spise dem sammen med jeres børn, jeres slaver og levitterne, der bor iblandt jer. Det er kun ved helligdommen, at I må holde festmåltid for Herren, jeres Gud, og glæde jer over, hvad han har gjort for jer.
19. Glem ikke at invitere de levitter med, der bor iblandt jer.
20-22. Når Herren har udvidet jeres landområde, sådan som han har lovet at gøre, kommer nogle af jer til at bo langt fra helligdommen. Derfor behøver I ikke at tage jeres dyr derhen, for at de kan blive slagtet der, før I spiser dem. Det er kun de dyr, der skal ofres til Herren, som nødvendigvis skal slagtes i helligdommen.
23-25. Men husk, at I ikke må spise blodet, for blodet repræsenterer livet. Lad blodet løbe ud på jorden under slagtningen i lydighed mod Herren, for at det kan gå jer og jeres børn vel.
26. Men alle jeres offergaver og løfteofre skal I bringe til helligdommen.
27. Brændofrene skal ofres helt til Herren, både kødet og blodet. Ved de øvrige ofre skal blodet stænkes på Herrens, jeres Guds, alter, men kødet må I spise.
28. Sørg for at følge de her forskrifter. Gør I det, handler I ret i Herrens øjne, og da vil det fremover gå jer og jeres børn vel.
29. Når Herren får udryddet indbyggerne foran jer, og I slår jer ned i landet,
30. må I passe på ikke at blive fanget ind af deres levevis, så I dyrker deres guder. Lad være med at kopiere deres religiøse traditioner.