5. Mosebog 11:1-4 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. I skal elske Herren, jeres Gud, og altid adlyde alle hans befalinger og lovbud.

2. Det er til jer, jeg taler, ikke til jeres efterkommere, for de har ikke som jer erfaret Herrens straf, storhed og vældige magt.

3. De så ikke de store undere, han gjorde i Egypten mod kongen og hans folk.

4. De oplevede ikke, hvordan Herren i Det Røde Hav druknede hele den egyptiske hær med alle dens heste og stridsvogne, der var i hælene på jer, så de én gang for alle blev uskadeliggjort.

5. Mosebog 11