4. Mosebog 35:1-19 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Mens israelitterne stadig lå i lejr på Moabs sletter langs Jordanfloden over for Jeriko, sagde Herren til Moses:

2. “Sig til folket, at de skal overdrage nogle af deres byer med omliggende græsmarker til levitterne.

3. Der skal levitterne bo og deres husdyr græsse.

4. I skal afmåle et område rundt om byerne, som skal være levitternes græsmarker. Afmål 450 m fra bymuren udad,

5. og 900 m langs hver af de fire sider af byen, mod øst, mod syd, mod vest og mod nord.

8. Levitbyerne skal ligge jævnt fordelt ud over hele landet, således at de store stammer skal afstå mange byer til levitterne, og de mindre stammer færre.”

9. Herren sagde videre til Moses:

10-11. “Sig til folket: Når I kommer ind i landet, skal I udpege nogle byer til at være tilflugtsbyer. En person, som er skyldig i uagtsomt manddrab, kan flygte til sådan en by,

12. så vedkommende undgår at blive dræbt af blodhævnere, endnu inden der er afsagt dom i sagen.

13-14. Der skal ligge tre tilflugtsbyer i Kanaʼans land og tre i området øst for Jordanfloden.

15. Både israelitterne, de fremmede iblandt jer og folk på gennemrejse skal kunne søge tilflugt i disse byer.

16-18. Hvis en person slår et andet menneske ihjel ved at gøre brug af våben af jern, sten eller træ, er der ikke tale om uagtsomt manddrab; det må formodes at være mord, og derfor skal den skyldige lide døden:

19. Den myrdedes nærmeste slægtning har ansvaret for at hævne mordet, og han skal slå morderen ihjel.

4. Mosebog 35