3-4. “Herren har hjulpet sit folk med at erobre hele området omkring byerne Atarot, Dibon, Jazer, Nimra, Heshbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon. Dette område er særdeles velegnet til kvægavl.
29. “Hvis alle våbenføre mænd fra Gads og Rubens stammer hjælper med til at erobre landet på den anden side af Jordanfloden,” sagde han, “skal Gileads land bagefter tilfalde dem.
30. Men hvis de kryber udenom, skal de have jord side om side med de øvrige stammer i Kanaʼan.”
31. Gads og Rubens stammeledere bekræftede Mosesʼ ord. “Vi vil gøre, som Herren har befalet,” erklærede de.
32. “Alle våbenføre mænd følger med til Kanaʼan og deltager i krigen for Herren, og vi overtager så ejendomsretten til området øst for Jordanfloden.”
33. Derpå overdrog Moses officielt amoritterkongen Sihons område og kong Og af Bashans område med de tilhørende byer til Gads, Rubens og det halve af Manasses stammer.
34. Gads stamme genopbyggede følgende byer: Dibon, Atarot, Aroer,
35. Atarot-Shofan, Jazer, Jogbeha,
36. Bet-Nimra og Bet-Haran. De var alle befæstede byer med indhegnede græsgange udenom.
37. Rubens stamme genopbyggede følgende byer: Heshbon, Elale, Kirjatajim,
38. Nebo, Baʼal-Meon og Sibma. De gav mange af byerne nye navne.
39. Makirs slægt af Manasses stamme tog op til Gilead, erobrede landet og jog amoritterne bort.
40. Derfor gav Moses Gilead til makiritterne, som bosatte sig der.
41. Jair-slægten fra Manasses stamme erobrede en lang række byer i Gilead, hvorefter de gav området navneforandring til Jairs landsbyer.