5. Da sagde Herren til Moses:
6. “Kald Levis stamme sammen og lad dem træde frem for Aron.
10. Men kun Aron og hans sønner må udføre præstetjeneste. Hvis nogen lægmand trænger ind i helligdommen, skal han henrettes.”
14. Senere talte Herren igen til Moses i Sinai ørken.
15. “Nu skal du optælle Levis stamme,” sagde han. “Lav et slægtsregister over samtlige mandspersoner, der er over en måned gamle.”
16. Moses begyndte straks på den opgave, Herren havde givet ham.
21. Gershons slægt gennem sønnerne Libni og Shimi
22. blev optalt til 7500 mandspersoner over en måned gamle,
23. og de skulle slå lejr bag ved boligen, på vestsiden.
24. Den øverste for Gershon-slægten var Laels søn Eljasaf.
25. Denne slægts ansvarsområde var boligens teltduge, presenninger og indgangsforhæng,
26. forgårdens teltduge, der indhegnede åbenbaringsteltet og brændofferalteret og forhænget foran indgangen til forgården. De havde også ansvar for de snore, der hørte til.
27. Kehats slægt gennem sønnerne Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel
28. blev optalt til 8600 mandspersoner over en måned gamle,
29. og de skulle slå lejr ved boligens sydside.
30. Lederen af denne slægt var Elitzafan, søn af Uzziel.
31. De var ansvarlige for pagtens ark, bordet med brødene, lysestagen, altrene, de forskellige redskaber, der blev brugt i helligdommen, samt for forhænget i helligdommen. Alt det praktiske arbejde vedrørende disse ting var deres ansvar.