4. Mosebog 3:11-13-31 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

2. havde Aron følgende sønner: Nadab (den førstefødte), Abihu, Eleazar og Itamar.

3. Moses salvede og indsatte dem alle til at gøre tjeneste som præster for Herren.

4. Men Nadab og Abihu døde i Sinai ørken, for Herren straffede dem, da de forsøgte at bringe et forkert røgelsesoffer. De havde ingen børn, så Eleazar og Itamar var derefter alene om at gøre præstetjeneste under deres fars opsyn.

5. Da sagde Herren til Moses:

6. “Kald Levis stamme sammen og lad dem træde frem for Aron.

11-13. Og Herren fortsatte: “Dengang jeg dræbte egypternes førstefødte sønner, var det på betingelse af, at alle Israels førstefødte sønner og dyr skulle tilhøre mig. Jeres førstefødte sønner skulle blive min ejendom og tjene mig. Men nu vil jeg acceptere levitterne som erstatning, således at det i stedet bliver dem, der skal tilhøre mig og tjene mig.”

14. Senere talte Herren igen til Moses i Sinai ørken.

15. “Nu skal du optælle Levis stamme,” sagde han. “Lav et slægtsregister over samtlige mandspersoner, der er over en måned gamle.”

16. Moses begyndte straks på den opgave, Herren havde givet ham.

17-20. Levi havde tre sønner: Gershon, Kehat og Merari, som blev stamfædre til de slægter blandt levitterne, der bærer deres navne. Gershon havde to sønner: Libni og Shimi; Kehat havde fire sønner: Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel; Merari havde to sønner: Mahli og Mushi.

21. Gershons slægt gennem sønnerne Libni og Shimi

22. blev optalt til 7500 mandspersoner over en måned gamle,

23. og de skulle slå lejr bag ved boligen, på vestsiden.

24. Den øverste for Gershon-slægten var Laels søn Eljasaf.

25. Denne slægts ansvarsområde var boligens teltduge, presenninger og indgangsforhæng,

26. forgårdens teltduge, der indhegnede åbenbaringsteltet og brændofferalteret og forhænget foran indgangen til forgården. De havde også ansvar for de snore, der hørte til.

27. Kehats slægt gennem sønnerne Amram, Jitzhar, Hebron og Uzziel

28. blev optalt til 8600 mandspersoner over en måned gamle,

29. og de skulle slå lejr ved boligens sydside.

30. Lederen af denne slægt var Elitzafan, søn af Uzziel.

31. De var ansvarlige for pagtens ark, bordet med brødene, lysestagen, altrene, de forskellige redskaber, der blev brugt i helligdommen, samt for forhænget i helligdommen. Alt det praktiske arbejde vedrørende disse ting var deres ansvar.

4. Mosebog 3